Sakskøbing: En 50-årig mand fra Rødby blev i aftes klokken 21.15 anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Anholdelsen skete på en adresse i Sakskøbing, hvor den 50-årige havde truet to bekendte med et oversavet jagtgevær.
Da politiet ankom til stedet klokken 21.05, havde den 50-årige lagt geværet fra sig, og anholdelsen skete uden dramatik.
Den 50-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han nu skal afhøres, og det afgøres senere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.