Birkerød: Det lykkedes i går et par fingerfærdige tricktyve at stjæle en værdifuld ring fra en guldsmed i Birkerød.
Kort efter klokken 15 onsdag eftermiddag, fik politiet en anmeldelse fra en guldsmedeforretning på Hovedgaden i Birkerød.
En mand og en kvinde var kommet ind i forretningen, hvor det lykkedes dem at ombytte en værdiløs ring med en meget dyr ring, hvorefter de forlod forretningen igen.
De to tricktyve beskrives som:
A: mand, ca. 40 år, ca. 170 cm, spinkel, mørk i huden, engelsktalende, tæt kortklippet hår, mørke øjne, iført mørk uldjakke med knapper foran, mørke bukser,
og
B: kvinde, ca. 40 år, 160-165 cm, buttet, halvlangt mørkeblondt farvet hår, brune øjne, velsoigneret, iført spraglet tørklæde i brun/beige, rød/orange bluse, mørk pelslignende jakke, mørke bukser, flade sko.