Stenløse: Tre mænd brød i nat ind i et forretning på Centertorvet i Stenløse.
Klokken 02.20 i nat blev en politipatrulje sendt til en forretning på Centertorvet, hvor der havde været indbrud.
Patruljen fik pludselig øje på to af de tre gerningsmænd. Gerningsmændene løb fra stedet. De to gerningsmænd, en 31-årig mand fra Lyngby og en 48-årig mand fra Brønshøj, blev efterfølgende fanget, og begge blev sigtet og anholdt.
Den 3. gerningsmand, en 32-årig mand fra Glostrup, blev ved gerningsstedet råbt an og forsøgt fastholdt af patruljen. Men det lykkedes pågældende at få kantet sig ind på føresrsødet, hvorefter betjenten forsøgte at holde fast i gerningsmanden, men måtte slippe taget da gerningsmanden satte bilen i gang. Betjenten fik det ene ben ind under bilens baghjul, hvorved hans ben blev kørt over.
Patrulje eftersatte nu køretøjet og fik anholdt den 3. gerningsmand.
Den 32-årige man fra Glostrup var desuden i besiddelse af euforiserende stoffer.
Der blev fundet en del indbrudsværktøj samt tyvekoster i de to biler, som gerningsmændene kørte i.