Holbæk: Tre mænd er blevet fængslet i en sag om røveri og trusler.
I sagen truede en 51-årig mand lørdag aften to andre mænd med et haglgevær i nogle kolonihaver på Sdr. Jernløsevej i Regstrup ved Holbæk. Truslerne førte til, at de to mænd, der følte sig truet, frarøvede den 51-årige geværet og en computer ved brug af vold.
Politiet anholdte og sigtede to mænd på 41 og 34 år for røveri mod den 51-årige.
Den 51-årige selv blev anholdt og sigtet for truslerne med geværet samt overtrædelse af våbenloven.
De blev alle tre fremstillet i grundlovsforhør søndag. Her blev den 51-årige varetægtsfængslet til den 10. august. Den 41-årige og den 34-årige fik begge opretholdt anholdelsen til den 21. juli, mens politiet efterforsker sagen.
Læs også: Tre anholdt i sag om røveri og trusler