Politi: Der var travlhed hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i går. Hele 24 personer blev anholdt.
– Tallene taler deres eget sprog: Vores beredskab fungerer rigtig godt… også under pres, siger chefpolitiinspektør Lars Harvest.
Anholdelserne skete overalt i kredsen og de kriminelle handlinger fordelte sig på indbrud, spritbilister, tasketyverier, butikstyverier, falsknerier, narkosager, overtrædelse af udlændingeloven og meget andet.
– Overalt i kredsen ser vi indbrudstyve taget på fersk gerning, spritbilister, der afsløres, voldsmænd, der anholdes og sigtes og ulovlige euforiserende stoffer, der konfiskeres. Ganske som vi plejer, siger chefpolitiinspektør Lars Harvest og fortsætter:
– Det er utroligt glædeligt igen at konstatere, at vores beredskab på trods af travlhed og klimakonference, fungerer som den velsmurte maskine, det plejer at være.