To unge fængslet for overfald på avisbud

Nykøbing F.: To mænd er blevet varetægtsfængslet, sigtet for overfald på et 67-årigt avisbud.

Overfaldet fandt sted mandag morgen, da den 67-årige var ud og gå med aviser på Lindevænget i Nykøbing F. To mænd slog ham i ansigtet med knytnæver og sparkede ham på kroppen, hvorefter de stjal hans pung og bilnøgler.

Politiets efterforskning og gode vidneforklaringer førte tirsdag morgen politiet til to lokale unge mænd på 17 og 19 år. De blev begge anholdt og senere fremstillet i grundlovsforhør, hvor de blev varetægtsfængslet til 23. februar.

Læs også: Avisbud overfaldet i morges

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.