27. april 2024

København: En mand er i livsfare efter at han mandag aften blev ramt af skud på restaurant Bali på Kgs. Nytorv i København.

Manden sad sammen med en anden mand, da en mand ved 19-tiden pludslig kom ind i restauranten hvor han skød direkte mod de to mænd.

Den ene blev hårdt såret, mens den anden slap heldigere fra skuddramaet.

Efter at have afgivet flere skud, flygtede gerningsmanden fra restauranten. Han var iført en gul hættetrøje.

Ambulancefolk, akutlæge og redningsmandskab ydede efterfølgende førstehjælp til de to skudofre. Den ene var stadig i restauranten, mens den anden blev behandlet på Kgs. Nytorv.

Politiets har aftenen igennem foretaget vidneafhøringer og vil gennemgå videooptagelser fra blandt andet metroen, i et forsøg på at finde gerningsmanden.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.