To fængslet for at hjælpe fange til flugt

Hillerød: To Bandidos-relaterede mænd er blevet varetægtsfængslet for at hjælpe ved en fangeflugt.

De to rockere var sammen med flere andre mødt op ved Retten i Hillerød, hvor en mand, der ifølge Nordsjællands Politi angiveligt er medlem af Bandidos, sammen med en anden anholdt, var i Grundlovsforhør, sigtet for indbrud.

Retten valgte at varetægtsfængsle de to anholdte, men gav Bandidos-medlemmet lov til at sige farvel til kæresten. Netop som det skete, spærrede gruppen vejen for politiet og den fængslede sprang op på en ventende motorcykel og kørte væk.

Kort efter slog politiet til mod Bandidos rockerborg i Hillerød, hvor de anholdte to Bandidos-medlemmer på henholdvis 21 og 36 år.

De blev i dag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i to uger.

Den flygtede er stadig på fri fod.

Læs også: Bandidos-rockere hjalp fange til at flygte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.