Ved 3-tiden natten til søndag måtte politiet anholde en 26-årig beruset mand fra Næstved, da han havde en meget fornærmelig adfærd og råbte ukvemsord til betjentene i Østergade i Næstved.
På et tidspunkt tissede den 26-årige desuden op ad en skraldespand, mens han diskuterede og råbte ad betjentene.
Til sidst blev han anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Han tilbragte resten af natten i detentionen, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.