Vordingborg: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplevet en stor interesse for et stillingsopslag, hvor politikredsen søger en til to køreprøvesagkyndige til færdselsafdelingen i Vordingborg.
– Det er glædeligt at konstatere, at en overvejende del af henvendelserne en endt med en ansøgning, siger personalechef Niels Bostrup og fortæller, at der har været 66 ansøgninger til stillingsopslaget, hvilket er en del mere end forventet.
Det er meningen, at de civile prøvesagkyndige sammen med yderligere uddannelse af politiansatte køreprøvesagkyndige skal være med til at forbedre ventetiderne i politikredsen.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil blive den anden politikreds, som ansætter civile køreprøvesagkyndige.