Fuglebjerg: Politiet fin ved 20.30-tiden i går en anmeldelse om, at tre mænd tilsyneladende havde stjålet kobberkabler fra nedlagte vindmøller på Slagelsevej i Fuglebjerg.
De var blevet set køre fra stedet i en gul varebil. Kort efter kom endnu en anmeldelse om, at nogle vidner havde tilbageholdt tre personer, der kørte rundt i en gul bil i et skovområde ved Topsøvej i Sorø.
I bilen blev der fundet effekter, der kunne tyde på, at det var kobbertyvene fra Fuglebjerg. De blev derfor anholdt og sigtet for tyveri.
Det drejede sig om en 29-årig fra Brøndby Strand og en 50-årig samt en 42-årig, der begge var uden en kendt adresse.