Frederikssund: En autoforhandler på Frederiksværkvej i Frederikssund fik i går stjålet en bil, som var udlånt til en kunde.
Klokken 16.31 anmeldte autoforhandleren, at en kunde var kommet ind og havde lånt en sølvmetallic Peugeot 206 til prøvekørsel – men kom aldrig tilbage med bilen.
Bilen var forsynet med faste prøveskilte med nr. JR 5115.
Gerningsmanden beskrives som: mand, 20-25 år, ca. 185 cm, dansker, lyst karseklippet hår i siderne og længer på top af hoved, bar briller – sorte, smalle og firkantede, alm. af bygning, uren hud, lettere solbrændt, iført cowboy hip-hop bukser med hængerøv, hvide basketstøvler, hvid jakke med tynde lodrette grå striber og hætte.