Svinninge: Onsdag aften mistede en 20-årig mand fra Kalundborg herredømmet over sin bil på Svinningevej og ramte et vejskilt.
Politiet kom frem til stedet og kunne konstatere, at den 20-årige virkede påvirket. Han erkendte, at han kort forinden kørslen havde indtaget amfetamin. Han erkendte også, at han havde stjålet bilen kort forinden.
Den 20-årige havde heller ikke kørekort, så han blev sigtet for overtrædelse af straffeloven og færdselsloven. Der blev taget en blodprøve af manden.