27. april 2024

Rødby: En 25-årig mand fra Spanien blev torsdag idømt 1 år og 3 måneders ubetinget fængsel.

Den 25-årige blev anholdt den 17. marts i år, efter at SKAT’s kontrolmedarbejdere havde stoppet ham i en spansk indregistreret varebil i indrejsefeltet ved Rødby Færge. Varebilen blev gennemgået af en narkohund, som blandt andet markerede ved loftet i lastrummet. Efter nøje undersøgelse af varebilen blev der fundet i alt 18,6 kg hash fordelt i en masse tætlukkede pakker gemt i bilens tagbøjler.

Den 25-årige spanier nægtede sig skyldig, og forklarede, at han ikke vidste, at der var gemt hash i bilen, og at bilen desuden ikke var hans.

Ved en gennemgang af hans GPS og mobiltelefoner fandt politiet adresser i både Spanien, Sverige og Finland.

Foruden en fængselsstraf på 1 og 3 måneder til den 25-årige blev hashen konfiskeret sammen med varebilen, 500 euro og 3.000 svenske kroner.

Den 25-årige spanier, der ikke tidligere er straffet i Danmark og ingen tilknytning har til landet, blev udvist med et indrejseforbud i 12 år. Han modtog dommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.