18. april 2024

København: Fire mænd kastede natten til søndag molotovcocktails mod en bygning på Islevhusvej i Brønshøj.

De fire gerningsmænd indfandt sig i en have på den bagvedliggende Ågerupvej omkring kl. 01.20 og herfra kastede de ca. 10 brandbomber mod bygningen på Islevhusvej.

Ifølge Københavns Politi skulle bygningen huse en ex-jugoslavisk spilleklub og desuden fungere som “hashklub”.

Bygningen blev ikke alvorligt brandskadet.

Vidner har set fire personer løbe fra stedet, hvorefter de var kørt væk ad Islevhusvej i et gråt køretøj.

Hos Københavns Politi oplyser man, at sagen nu efterforskes nærmere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.