Skød ind gennem vindue i villa

Kalundborg: En rystet mand ringede lørdag eftermiddag til politiet og fortalte, at der netop var blevet skudt gennem et vindue på 1. sal i hans villa i Reerslev ved Kalundborg.

Projektilet var gået ind gennem vinduet og havde ramt et fjernsyn.

Anmelderen mente at skuddet kunne stamme fra et jagtselskab, der drev jagt i området.

Politiet optog rapport og henvendte sig til en gård i nærheden, som havde haft jagt. Jagtlederen er nu politiet behjælpelig med at finde frem til den eventuelle jæger, der har affyret skuddet.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der ikke var nogen, der var i fare da skuddet gik gennem vinduet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.