Kalundborg: En redningsaktion blev i går eftermiddag sat igang efter en båd med knækket mast.
Kl. 1305 anmeldte en borger, at han kunne se en sejlbåd ud for Røsnæs med knækket mast. Båden flød udad. Søværnets Operative Kommando (SOK) blev varskoet og ville sætte en helikopter i luften.
Sejerø-færgen blev også anmodet om at se efter båden. ‘
En anden borger anmeldte en times tid senere, at båden var kommet i land på Saltbæk strand. Politiet fik aldrig fat i sejleren, men den sidste anmelder mente, at sejleren nok ikke var i havsnød, idet han selv kunne styre båden.
SOK blev herefter afblæst.