18. maj 2024

Karlslunde: En ung mand røvede kort før klokken 23 tirsdag aften Karlslundehallen på Kongens Ege.

Den unge mand kom ind i hallen, hvor han med en stor kniv truede personalet til at udlevere dagens omsætning.

Derefter stak røveren af til fods.

Politiet havde flere hundepatruljer på stedet, men det lykkedes ikke at finde frem til gerningsmanden.

Røveren beskrives som: Mand/dreng, 16-17 år, ca. 175 cm. høj, alm. af bygning, iført sort trøje, maskeret med tørklæde og solbriller. Om sin højre hånd havde han muligt et gazebind. Røveren truede med en stor kniv.

Lokalpolitiet i Karlslunde vil gerne høre fra personer, der har oplysninger om ovennævnte. Ring til politiet på tlf. 114 eller 46 35 14 48.

– rl