Royal krudtkonge bag Fyrværkerifestival i Tivoli

I aften starter Tivolis fyrværkerifestival. Foto: Rune Johansen.
I aften starter Tivolis fyrværkerifestival. Foto: Rune Johansen.

København: Musiktemaer fra filmene Superman, Peter Pan, Harry Potter og Armageddon udsættes for krudt, knald og lysbomber i 120 meters højde i anledning af årets Fyrværkerifestival i Tivoli.

Fyrværkerifestivalen starter i dag kl. 18.00 og fortsætter frem til og med torsdag d. 30. dcember. Her tæller Tivoli ned til det nye år med et brag af en hyldest til komponister, der er gået over filmhistorien. Tivolis Fyrværker Gunnar B Knudsen har i år deltaget i fyrværkeri konkurrencer, hvor han vandt guldmedalje.

Fire dage mellem Jul og Nytår skyder Tivoli nok fyrværkeri af, til at gøre selv den mest ambitiøse nytårsfest misundelig. Hver aften bliver knap 80 – 130 kilo ren krudt skudt af fra taget på Koncertsalen. Det sker i form af bl.a. romerstjerner, kometer, sole og en særlig Tivoli farfallas der omdanner himlen til et inferno af lys og farver. De mange shows (26 – 28. december) kommer til at virke som visuel illustration af filmmusik. Ny teknologi gør det muligt at affyre fyrværkeriet, så der rammes præcis på beatet.

I dag går det løs
I dag, 2. juledage kl. 18:00, tages der hul på årets Fyrværkerifestival, som afvikles for femte gang. Blandt komponisterne finder man f.eks. Trevor Rabin, der er berømt for at komponere musikken til storfilmen Armageddon , og mon ikke også musikken fra filmen Schindlers List af John Williams bliver stemningsfuld? Det sidste fyrværkerishow den 30. december skydes af uden musik, og det bliver et klassisk tju-bang fyrværkeri med brag og krudt.

Fyrværkerihåndværket
Det tager 3 uger at planlægge og forberede et fyrværkeri til Tivoli. Fyrværkeriet produceres i Spanien efter gamle håndværkstraditioner. Når fyrværkerne ankommer til Haven, tager det otte timer for fire mand at sætte fyrværkeriet op. Se eksempler på musikstyret fyrværkeri fra Gunnar B. Knudsen på http://www.youtube.com/watch?v=kLJo-kpuyoQ

Vidste du?
Når årets Fyrværkerifestival afvikles bliver der ikke affyret en eneste raket! Men 4 fyrværkere bruger til gengæld hver aften musik, 19 kanonslag, 36 romerlys, 144 luftbomber, 560 bombetter, 2300 stjerner. Hvert show tager 6660 minutter at forberede!

Program Tivoli Fyrværkerifestival

26. december kl. 18.00 – Med musik af bl.a. John Williams, Superman, Harry Potter, Jurassic Park, Summon the Heroes

27. december kl. 18.00 – Med musik af bl.a. Trevor Rabin, Armageddon, National Treasure
28. december kl. 18.00 – Med musik af bl.a. John Powell (How to train your dragon)
29. december Ikke noget fyrværkeri show pga. Mamma Mia! i Koncertsalen
30. december kl. 18.00 – Klassisk tju-bang Nytårsfyrværkeri uden musik

Fyrværkeriet affyres fra Koncertsalens tag.

Royal krudtkonge står bag Fyrværkerifestival i Tivoli
Fyrværkeren Gunnar B. Knudsen er 46 år og kommer fra Holstebro. Han har arbejdet professionelt med fyrværkeri siden 1995. Han står som oftest selv og trykker på knappen, når bomberne sendes mod himlen. Sikkerhed, miljø, oplevelse og kvalitet er de fire elementer, som han sætter højest. Han har gennem årene løst mange opgaver. Blandt de mange opgaver han har løftet kan nævnes festfyrværkeriet til HKH Prins Henrik af Danmarks 70 og 75 års fødselsdag på Fredensborg. I år er der også blevet tid til at deltage i fyrværkeri konkurrencer i udlandet, hvor han vandt bronze og guldmedalje i henholdsvis i Knokke Belgien og St. Brevin i Frankrig. Privat er Gunnar B. Knudsen gift med Susanne og far til børnene Trine og Kasper. Den sparsomme fritid går bl.a. med håndbold.

Julen fortsætter lidt endnu i Tivoli
Tivoli har i år for 17. gang i træk åbnet portene for Jul i Tivoli. Der er i år blevet lagt særligt vægt på et nyt vintertema, hvor gæsterne kan lege på Havens nye 45 meter lange kælkebakke og se isskulptører udskære motiver af isblokke. Nisserne er stadig i Haven og det samme gælder for de 52 juleboder. Årets sidste chance for at opleve Tivoli er den 30.12.10, men Haven åbner igen den 14. april 2011.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.