Regionsrådet har besluttet at fjerne akutlægebilerne

Fremøver vil ambulancer og akutbiler være bemandet med paramedicinere. Arkiv foto: Rolf Larsen.
Fremøver vil ambulancer og akutbiler være bemandet med paramedicinere. Arkiv foto: Rolf Larsen.

Region Sjælland: Regionsrådet vedtog i går den præhospitale plan. Dermed fjernes akutlægebilerne og erstattes af akutbiler og ambulancer med paramedicinere, dvs ambulancefolk med en omfattende uddannelse.

– Jeg glæder mig over, at et stort flertal i Regionsrådet har bakket op om den plan for akutberedskabet, som Det Præhospitale Udvalg fremlagde allerede i foråret 2010, siger regionsrådsmedlem Jens Ravn (V), der er formand for udvalget.

– Det er en plan, der har givet anledning til megen diskussion. Det har handlet meget om læger versus paramedicinere, og beskyldningerne er føget gennem luften. Men det er vigtigt at understrege, at udgangspunktet for planen er – og har hele tiden været – at sikre, at alle regionens borgere skal have lige mulighed for hurtig og kompetent hjælp. Vi har forsøgt at lave en plan, som ikke stiller enkelte områder dårligere end andre, siger Jens Ravn, som mener at planen sikrer borgerne den bedste service indenfor de økonomiske rammer, der er til rådighed.

– Det er endvidere en plan, som har fået anerkendende ord med på vejen af Sundhedsstyrelsen, siger Jens Ravn.

Den nye plan
Med den nye plan vil der være seks akutbiler og ti ambulancer, som alle vil være bemandet med paramedicinere døgnet rundt som supplement til det eksisterende ambulanceberedskab. Samtidig vil der på vagtcentralen sidde speciallæger, som døgnet rundt kan give lægelig back-up til akutbiler og ambulancer; en ordning som ikke findes i samme omfang i alle regioner. Den vagthavende læge på vagtcentralen kan endvidere rykke ud til ulykker eller hændelser, der kræver lægelig ledelse og koordinering på skadestedet. Herudover er der mulighed for at udsende et akutlægehold fra regionens seks store sygehuse til ulykkessteder.

– Det har været et politisk ønske, at vi løbende følger den præhospitale indsats, og at der bliver evalueret på indsatsen i løbet af 2011. I denne evaluering ligger også, at vi vil bede om en vurdering fra borgerne i de områder, hvor de største ændringer vil ske, slutter Jens Ravn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.