Herfølge: Tre mænd røvede kort før klokken 20.30 søndag aften Fakta på Billesbogvej i Herfølge.
Tre mænd indfandt sig ved forretningens bagdør/rulleport, hvor man truede 2 medarbejdere med en sølvgrå revolverlignende genstand.
Én af gerningsmændene truede en af de ansatte til et kontor i forretningen, for at få åbnet et pengeskab. Men den ansatte kunne ikke skaffe adgang til pengeskabet og røveren måtte derefter opgive sit forehavende.
Umiddelbart herefter forlod de 3 gerningsmænd forretningen uden udbytte fra forretningen. De stjal dog en bærbar PC, mobiltelefon samt andre effekter tilhørende den ene af de ansatte. Røverne løb fra stedet mod syd ad Aldersro.
Røverne beskrives som:
A: mand, 16-19 år, 180-185 cm høj, slank af bygning, store øjne og stor næve, anden etnisk herkomst end dansk. Han var iført hvid og mulig blå trøje, sorte træningsbenklæder, sort elefanthue med huller til øjnene. Han medbragte sølvfarvet revolver.
B: mand, ca. 18 år, 165-170 cm høj, tæt af bygning, tæt af bygning. Han var iført blå cowbenklæder, hvide Adidas sko hvorpå der var tegnet/skrevet noget med sort skrift.
Der er ikke noget signalement af den trejde gerningsmand.
Under røveriet talte de tre gerningsmænd engelsk og dansk indbyrdes.
Midt- og Vestsjællands Politi hører gerne fra folk, som har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.