Albertslund: 15 måneders fængsel og udvisning i 12 år – sådan lød dommen mod en 20-årig Ugandisk statsborger for en stribe forbrydelser, der talte røveri, indbrud og tyverier.
Mandag satte Retten i Glostrup et foreløbigt punktum i tiltalerne mod den 20-årige, som har siddet varetægtsfængslet siden 6. november sidste r.
Han blev den 5. november anholdt af Københavns Vestegns Politi efter et røveri mod musikhuset i Albertslund, hvor to ansatte blev truet med en jernstang.
Retten dømte ham for røveriet. Han blev desuden kendt skyldig i fire indbrud i bla. Greve og Bagsværd, to butikstyverier, fire våbenlovsovertrædelser og husfredskrænkelse.
Straffen lød på 15 måneders ubetinget fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Den dømte overvejer at anke dommen.