Psykiatrisk patient stak af og kørte galt

Nykøbing Sj.: En 25-årig mand på flugt endte i går i et færdselsuheld.

Den 25-årige var omkring kl. 13.30 på ledsaget udgang fra psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland,da han stak af fra sin ledsager og hoppede ind i en ventende bil, som kørte fra stedet.

Mindre end et kvarter senere skete der et færdselsuheld i krydset Tinghulevej/Gl. Nykøbingvej, hvor samme bil var involveret i et færdselsuheld. Bilens fører havde ikke overholdt sin vigepligt i krydset og påkørte en anden bil.

Da anmeldelsen om færdselsuheldet indgik til politiet, havde man ikke fået anmeldelsen om den 25-åriges flugt, men det fandt man ud af ved uheldet, og stort set samtidig indgik anmeldelsen om flugten til politiet.

Den flygtede kom til skade ved uheldet og blev fløjet med helikopterambulance til behandling på Rigshospitalet.

De personer, der havde hentet den 25-årige blev sigtet for at have hjulpet den 25-årige med at undvige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.