En mand er blevet skudt af politiet under en aktion ved Psykisk Center Ballerup.
Københavns Vestegns Politi har sidst på eftermiddagen været i aktion ved Psykisk Center Ballerup og i den forbindelse blev der skudt mod en mand, som blev ramt i overkroppen. Manden er uden for livsfare.
Når politiet afgiver skud, overgives sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed og her bekræfter man, at man kl. 16.52 blev underrettet af Københavns Vestegns Politi om, at der kort forinden havde været en skudepisode på Psykiatrisk Skadestue i Ballerup, hvor en mand var blevet ramt af skud fra politiet.
Politiklagemyndigheden har på baggrund af underretningen straks iværksat en nærmere undersøgelse af episoden og sendt efterforskere til stedet.