Politiet beder om hjælp i sag om serie-røver fra Gladsaxe

Gladsaxe: Tre gange på en uge har samme røver truet sig til penge med en lang kniv i Gladsaxe og Mørkhøj. Politiet mener, at han er fra lokalområdet.

Lokalpolitiet i Gladsaxe beder om hjælp til at identificere en røver, som menes at stå bag tre røverier i samme område i Gladsaxe og Mørkhøj.

Røveren var iført samme tøj, og hver gang er han gået direkte hen til kassen og truet sig til penge med en ca. 25 lang kniv. Efterfølgende er han stukket af til fods eller cykel.

Lokalpolitiet i Gladsaxe mener, at røveren måske fortsætter, og appellerer derfor til lokalbefolkningen om at henvende sig.

– Nogen må kende ham i Gladsaxe eller Mørkhøj. Ring til mig, før det ender galt, siger efterforskningsleder Michael Liebst Sørensen.

Røveren beskrives som en ung mand, 17-18 år gammel og 170 cm høj. Han har sorte eller meget mørke øjne og en gylden hudfarve. Han var iført en sort Adidas-jakke med hætte, som var snøret ind om ansigtet. Jakken har tre sølvgrå Adidas-striber ned langs ærmerne, to hvide lodrette striber ved skulderbladene og to hvide striber på tværs ved kravebenene. Han var iført sorte jogginglignende bukser med benene stukket ned i hvide sokker.

Røveren virker ligeglad med, om der er andre kunder. Han går upåvirket direkte hen til kassen og truer med sin lange kniv.

Mandag den 7. december kl. 17.05 røvede han en kasseekspedient i Netto på Sydfrontvej og i lørdags kl. 18.05 røvede han en ekspedient på Q8-tanken på Mørkhøj – og stak af på en lys bycykel mod Mørkhøj

Senest gik det i går mandag den 14. december kl. 18.00 ud over kundeservice i Silvan på Gladsaxe Møllevej

Iagttagelser i forbindelse med røverierne eller oplysning om gerningsmandens identitet bedes man rette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.