![](https://i0.wp.com/netavisen-sjaelland.dk/side/wp-content/uploads/politi_foto_morten_sundgaard_skadestedsfotografdk.jpg?fit=768%2C512)
Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.
Politiet beslaglagde onsdag aften bilen, efter en 40-årig mand blev taget for at køre den, selvom han var påvirket af narkotika og alkohol.
Den 40-årige blev standset af en patrulje på Vestre Landevej i Maribo.
Det viste sig, at han havde en promille på mere end det tilladte, og samtidig viste en narkometertest positiv for både amfetamin og hash.
Patruljen anholdt den 40-årige og sigtede ham for både spirituskørsel og kørsel i narkotikapåvirket tilstand.
Manden var i forvejen frakendt førerretten, så han blev også sigtet for kørsel uden førerret. Da det ikke var første gang, at han blev taget i at køre bil uden et gyldigt kørekort blev bilen beslaglagt.