28. april 2024

Hele landet: I alt blev 5.146 trafikanter målt til at køre hurtigere end tilladt. 51 af dem kørte så stærkt, at de kan se frem til en betinget frakendelse af køretkortet.

Politiet benyttede kontrollen til også at se efter andre lovovertrædelser. 223 fik klip i kørekortet, fordi de ikke havde spændt børn fast i bilen og 20 fik bøde fordi de ikke havde erhvervet kørekort, men kørte alligevel. 12 kørte knallert 45 eller bil, selvom de var frakendt kørekortet og 1.214 brugte ikke sikkerhedssele.

Derudover var der syv, som kørte spirituskørsel i nærheden af en skole.

Ved en skole i Storkøbenhavn opdagede politiet en bil, der havde meget travlt med at komme rundt om et hjørne. Bilens baghjul ramte kantstenen i skyndingen og hoppede op over kantstenen. Her så betjentene et eller andet, der fløj rundt på bagsædet. Det viste sig at være førerens 1-årige søn, som var landet mellem sæderne, fordi han ikke var spændt fast. Det udløste en bøde og et klip i kørekortet.

Ved en lignende kontrol sidste år, blev der noteret 7.171 hastighedsoverskridelser ved skolerne – heraf var 92 af dem så store, at føreren fik en betinget frakendelse af kørekortet.

Selv om der var flere lovovertrædelser sidste år end i år, er det stadig Rigspolitiets indtryk, at alt for mange kører for stærkt ved skoler og på skoleveje, og at alt for mange ikke bruger sikkerhedssele og sørger for at spænde deres børn fast i bilen.

– rl