Politi og brandvæsen rykkede tirsdag ud til en brand på Borgmestervænget i Frederikssund.
Meldingen om brand indløb kl. 17.40.
Ilden havde fået fat i en garage på stedet, men brandvæsnet fik kontrol over ilden.
I forbindelse med branden blev en 61-årig mand sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.
Manden havde tidligere på dagen benyttet en ukrudtsbrænder, der var blevet lagt i nærheden af noget brandbart materiale og ilden havde bredt sig til garagen.
Manden erkendte.