Slagelse: Nørrevangsskolen på Rosenkildevej i Slagelse blev søndag hærget af flere brande.
Søndag morgen klokken 8.25 blev politi og brandvæsen kaldt til skolen, hvor der var ild i et udhus. Ilden blev hurtigt slukket, men skuret fik nogle skader.
Igen klokken 22.32 måtte politi og brandvæsen køre til skolen. Denne gang var der ild i et affaldsskur og i to euro-paller, og brandvæsenet fik hurtigt slukket ilden.
Klokken 2.35 gik turen igen til Nørrevangskolen. Denne gang var der ild i et cykelskur, som som udbrændte.