28. april 2024

"Arkivfoto:København: To mænd begik i nat hjemme-røveri mod en mor og hendes 4-årige datter.

Kvinden lå og sov i sin lejlighed på Husumvej sammen med sin 4-årige datter, da hun hørte støj inde fra lejligheden. Hun troede det var hendes mand er kom hjem, men to gerningsmænd var kommet ind i ljeligheden gennem et åbentstående vindue i et værelse.

Røverne truede verbalt kvinden til at udlevere sit dankort med tilhørende pinkode, og mens den ene af gerningsmændene bevogtede den forurettede, forlod den anden gerningsmand lejligheden og gik til den nærmeste dankortautomat på Frederikssundsvej, hvor han hævede 2.000 kroner på dankortet.

Gerningsmændene stjal endvidere en bærbar pc.

Under røveriet fortalte røverne kvinden, at de ikke havde troet, at der var nogen hjemme i lejligheden.

Inden de forlod stedet tog de batteriet ud af den kvindens mobiltelefon og sagde til hende, at de ville lægge telefonen ude på fortovet, og hun fik herefter besked på at vente fem minutter inden hun hentede den og alarmerede politiet.

De to gerningsmænd beskrives som:
A: mand, anden etnisk herkomst, ca. 20 år, 170-175 cm, slank af bygning, kort mørkt hår. Han var iført en sort sweatshirt med et "NY"-logo på brystet og sorte bukser.
B: mand, ukendt nationalitet, ca. 20 år, 170-175 cm. Han var iført en sort hættetrøje med hætten trukket op, så den skjulte ansigtet.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.