24. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Politiet har anholdt en mand, som mistænkes for drabet på en 34-årig mand, der blev fundet dræbt på en adresse i Mogenstrup om aftenen 1. juledag.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har den dræbte 34-årige mand relation til rockermiljøet.

Politiet iværksatte en omfatterende efterforskningen og i den forbindelse er der foretaget anholdelser, oplyser poitiinspektør Kim Kliver.

-I nattens løb har vi anholdt tre personer med relation til rockermiljøet fra lokalområdet, som foreløbig skal afhøres til sagen. Vi har desuden ransaget flere adresser, og vi fortsætter dagen med omfattende efterforskning og afhøringer, fortæller politiinspektør Kim Kliver.

Opfordrede mistænkt til at melde sig selv

Midt- og Vestsjællands Politi gik ved 14-tiden ud med en opfordring om at melde sig til den person, som politiet mistænker for at være gerningsmanden.

-Vi har en endog meget kraftig formodning om, hvem gerningsmanden er. Og derfor opfordrer vi ham til inden for ganske få timer at melde sig selv, så han kan afgive sin forklaring. Vi ved, at han er klar over, at vi leder efter ham, siger politiinspektør Kim Kliver.

Politiet oplyste, at havde personen ikke meldt sig selv inden klokken 18, ville vedkommendes navn og billede blive offentliggjort.

Efterlyst anholdt

Mindre end tyve minutter efter opfrodringen kunne Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyse, at den eftersøgt er blevet anholdt og anholdelsen foregik uden problemer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.