27. april 2024

Kun 1.492.000 seere så DQ synge ‘Drama Queen’ i lørdags

Radio og TV: Kun 1.492.000 mennesker så med under lørdagens finale i Dansk Melodi Grand Prix 2007.

Det fremgår af seertallen fra TNS Gallup.

Det er det laveste antal Melodi Grand Prix seere siden 2000 hvor 1.356.000 så Brdr. Olsen vinde med ‘Smuk som et stjerneskud’.

Seertallet toppede med 2.082.000 seere i 2002, hvor Malene Mortensen sang ‘Vis mig hvem du er’.

Melodi Grand Prix’et var ikke engang det program, der tiltrak flest seere i uge 6. Dagen efter så 1.600.000 seere Sofie Gråbøl i ‘Forbrydelsen’.

Satsningen med to semifinaler, og wildcards som skulle uddeles gennem lytter afstemninger på DR P3 og DR P4 har åbenbart ikke fået flere til at vælge Melodi Grand Prix lørdag aften.

– ms

Seertal
2000 : 1.356.000
2001 : 1.998.000
2002 : 2.082.000
2004 : 1.779.000
2005 : 1.918.000
2006 : 1.651.000
2007 : 1.492.000

*Efter at Danmark røg ud
ved Eurovisionen i 2002,
blev der ikke afholdt Dansk
Melodi Grand Prix i 2003.
Kilde: TNS-Gallup.