København: En maskeret mand forsøgte angiveligt at skyde to hunde i en baggård i Heimdalsgade i København.
Ved 3-tiden natten til lørdag fik politiet en anmedelse om, at der var blevet skudt i baggården. En fuldmaskeret mand, var kommet ind i baggården via et hegn mod Mjølnerparken, hvorefter han havde afgivet skud, angiveligt mod de to hunde.
Da politiet kom frem til stedet var manden allerede forsvundet samme vej som han kom.
Det kunne konstateres at hundene ikke var blevet ramt.
Der blev fundet fragmenter fra et projektil på stedet, oplyser Københavns Politi.