Kalundborg: En 50-årig mand blev kort før klokken 22 fredag aften, anholdt i en lille by syd for Kalundborg.
Den 50-årige sigtes for trusler på livet, hvilket fandt sted første gang torsdag , hvor den 50-årige var sammen med andre på en adresse og hvor de havde drukket sammen.
På et tidspunkt tog den 50-årige et jagtgevær, som han ladede med to patroner og pegede på en 52-årig mand med geværet. Den 52-årige fortrak fra stedet.
Fredag morgen var den 52-årige forurettede igen på den 50-åriges adresse, hvor han igen blev truet med geværet. Det lykkedes forurettede at få jagtgeværet med sig.
Sagen blev først anmeldt til politiet senere fredag.
Ved ransagning fredag aften fandt politiet en peberspray hos den 50-årige. Den anholdte sidder her til formiddag til afhøring hos politiet. Han vil i løbet af i dag blive fremstillet i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.