Ringsted: En 65-årig mand uden kørekort blev i nat standset to gange af politiet.
Et par minutter i midnat standsede en politipatrulje den 65-årige, da han kom kørende i en personbil ad Næstvedvej i Ringsted. Det viste sig at manden ikke havde noget kørekort, da det var blevet frakendt ved en tidligere lejlighed. Den 65-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
En halv time senere standsede den samme patrulje igen bilen – og igen var det den 65-årige som sad bag rettet. Han blev igen sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Denne gang tog politiet bilens nøgle med, så den 65-årige ikke blev fristet til at køre afsted igen.