26. april 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Politiet vil gerne i kontakt med vidner efter et voldeligt overfald på Astersvej i Roskilde lørdag aften.

Det var en 16-årig ung mand, som klokken 22.50 alarmerede politiet fordi han netop havde set en mand blive udsat for vold af en anden mand, der sparkede og slog med næverne mod offeret.

Ambulance og politi blev sendt til stedet, hvor de fik kontakt til en forslået og alkoholpåvirket, 23-årig mand fra Smørum, som blev vejledt om at tage på skadestuen for at blive tilset efter overfaldet.

Den 23-årige huskede umiddelbart ikke så meget omkring overfaldet, hvorfor et område på Astersvej blev undersøgt med politihunde efter eventuelle spor efter overfaldsmanden.

Ifølge vidner kunne voldsmanden beskrives som en mand, brunlig hudfarve, 180-190 cm høj, lidt sort skæg og iført sort tøj. Manden flygtede efter overfaldet ad en gangsti, der fører mod Tulipanvej og Motelvej.

Politiet vil gerne i kontakt med personer, der måtte havde set enten offeret eller den mistænkte i området ved Astervej. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.