Slagelse: En 37-årig mand fra Korsør blev ved 4-tiden natten til søndag overfaldet af tre mænd på Gl. Torv i Slagelse.
Gerningsmændene slog og sparkede deres offer så voldsomt, at han fik alvorlige skader i hovedet.
Politiet oplyser, at man har afhørt vidner til episoden og at man foreløbigt har anholdt en 29-årig mand i sagen.
– ms