Mand forlod fiskekutter midt i Øresund

København: En fiskeskipper anmeldte til politiet, ved ankomsten til fiskerihavnen i Svanemøllebugten, at han ikke kunne finde sin makker.

Et skænderi i rum sø var tilsyneladende årsagen til at makkeren, en 24-årig mand, havde forladt fiskekutteren og steget ombord i redningsflåden.

Søværnets operative kommando blev underrettet og iværksatte straks en redningsaktion med udgangspunkt i den sidst kendte position ca. midt i Øresund mellem Flakfortet og Malmø.

Kl. 03.20 blev det fra SOK oplyst, at et svensk rednings fartøj havde fundet den 24-årige mand og redningsflåden.
Manden, der var forkommen og nedkølet, blev sejlet til Taarbæk havn og herfra i en ambulance bragt til Gentofte hospital.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.