Mand fængslet for salg af narko

Grevinge: En 36-årig mand fik i går en straksdom for overtrædelse af narkotikalovgivningen.

Torsdag morgen slog politiet til mod en adresse i det sydlige Odsherred.

Under ransagningen blev der fundet 257 gram amfetamin, 29,6 gram hash og et lille kvantum kokain, hampefrø m.v.

En 36-årig mand fra Grevinge blev anholdt på stedet. Han tilstod besiddelse og delvis salg af 800 gram amfetamin.

Den 36-årige blev fremstillet i grundlovsforhør kl. 13.45, hvor han blev idømt 1 år og 3 mdr. fængsel. Han gik direkte til afsoning af dommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.