Mand fængslet for blufærdigheds-krænkelser

Vestegnen: En 31-årig mand er ved Retten i Glostrup blevet varetægtsfængslet i fire uger for en række blufærdighedskrænkelser mod unge piger.

Den mistænkte blev anholdt lørdag den 17. juli kl. 21.17 af Københavns Vestegns Politi efter en 12-årig pige fra Hvidovre genkendte ham som den gerningsmand, der krænkede hende på Rebæk Allé i Rødovre en måned tidligere, fredag den 18. juni.

Den 31-årige erkendte at have krænket pigen. Han tilstod desuden en stribe andre blufærdighedskrænkelser, som han begik i maj og juni i Valby, Rødovre og Hvidovre mod tilfældige piger. Han havde angiveligt krænket dem ved beføling eller masturbation.

Københavns Vestegns Politi fremstillede manden i grundlovsforhør dagen efter med krav om varetægtsfængsling. Dommeren besluttede, at han, der var tidligere dømt for lignende kriminalitet, skulle varetægtsfængsles i fire uger i surrogat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.