Mand dømt for seksuelt overgreb

Glostrup: En 37-årig mand er dømt for seksuelt overgreb mod sin datters 16-årige veninde.

En 37-årig mand blev tirsdag idømt syv måneders ubetinget fængsel ved Retten i Glostrup.

Sagen stammer fra november sidste år, hvor den 16-årige besøgte sin veninde. Der blev serveret alkohol, og da den 16-årige fik det dårligt, fulgte venindens far, den 37-årige mand, hende op i seng.

Den 37-årig blev dømt for i den forbindelse, at have tvunget hende til
anden kønslig omgang end samleje. samt for blufærdighedskrænkelse.

Ved Retten i Glostrup takserede dommeren det til syv måneders ubetinget fængsel, ligesom han blev dømt til at betale erstatning til pigen.

– Det var en meget følelsesmæssig dag og en trist sag, sagde anklager Maj-Britt Elise Martinussen efter domsafsigelsen.

Den 37-årige nægter sig skyldig og ankede dommen på stedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.