Limousinechauffør stjal brudens taske

Taastrup: Politiet måtte natten til fredag rykke ud til en uenighed mellem et brudepar og deres limousinechauffør.

Politiet kom frem til Taastrupgårdsvej med flere patruljer, da flere personer var stimlet sammen på stedet.

Det viste sig, at brudeparret efter deres bryllup i Ballerup blev hentet i en limousine lejet til begivenheden. I Taastrup gjorde de et kort stop for at hilse på familie, og imens efterlod de nogle ejendele i chaufførens varetægt. Men da de kom tilbage til limousine, var den 25-årige bruds taske med vielsesring og kontanter væk. Der opstod uenighed mellem parret og chaufføren, og politiet blev tilkaldt.

Politifolkende undersøgte bilen og fandt tasken gemt af vejen inde i bilen. Der manglede dog 600 kroner, men dem fandt betjentene hos chaufføren.

Chaufføren, en 45-årig mand fra Bagsværd, blev sigtet for tyveri, anholdt og kørt til Albertslund politigård, hvor han erkendte forholdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.