28. april 2024

Fakse: En 83-årig kvinde blev vækket af en indbrudstyv kl. 3 lørdag morgen.

Kvinden lå og sov i sin stuelejlighed i Torvegården i Fakse da en mørkklædt mand kom ind i lejligheden ved at bryde et vindue op.

Da han kom ind til kvinden, vågnede hun og skreg, hvilket fik indbrudstyven til at flygte uden at stjæle noget.

Politiet har sikret nogle tekniske spor på stedet.

– rl