København: Den korruptionsmistænkte vedligeholdelseschef fra Københavns Ejendomme, Anders Asbjørn Jensen, er i dag blevet blevet afskediget på grund af mistet tillid. Det skriver Ekstrabladet.dk
Afskedigelsen kommer efter at TV2 programmet Operation X tirsdag aften rejste beskyldninger om inhabilitet, vennetjenester og byggesjusk i forbindelse med renovering af københavnske skoler.
Anders Asbjørn Jensen fik 48 timer til at komme med sin version af sagen til Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, men det har han ikke ønsket, med henvisning til, at der er indgivet politianmeldelse i sagen.
Direktionen og den politiske ledelse i Kultur- og Fritidsforvaltningen besluttede på den baggrund at afskedige ham, da man ikke længere havde tillid til ham.