Kom til brandvæsenets dag

København: Mød en brandmand, sluk en ildebrand eller se en ambulance indeni.

Københavns Brandvæsen inviterer igen i år alle interesserede – små og store – til Brandvæsenets Dag.

Rådhuspladsen i København vil være fyldt op af boder og udstillinger, samt en række af brandvæsenets køretøjer.

Dagen igennem vil der være opvisninger. Se pionererne klippe en tilskadekommet fri af en havareret bil, eller hvordan brandmændene anvender en bobcatstige til personredning hvis pladsen er trang.

Publikum kan også selv prøve at slukke en brand og sidde i en brandbil, og der er rig mulighed for at stille spørgsmål til vores dygtige brandmænd og ambulancereddere om deres arbejde og udstyr, samt hvordan du selv sikrer dig mod brand.

Arrangementet starter kl. 10 og slutter kl. 16, og det er gratis at deltage.

Så tag familien i hånden og kom til en spændende og lærerig dag på Rådhuspladsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.