Søllested: Politiet standsede mandag eftermiddag en knallertkører, som viste sig at være påvirket af alkohol.
Der var tale om en 40-årig lokal mand, som blev standset på Frisenlundvej i Søllested, da han kom kørende på en knallert.
En alkometertest afslørede, at den 40-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.