Frederikssund: En utilfreds bilist kastede onsdag formiddag en øl-dåse mod en medtrafikant.
En uoverensstemmelse mellem to bilister i forbindelse med en overhaling på J.F. Willumsens Vej i Frederikssund, endte med, at den ene bilist kastede en øl-dåse mod den anden.
En politipatrulje blev sendt til stedet og fik kort efter kontakt med bilen med den øldåsekastende fører og bragte den til standsning. Ved kontrol af føreren, en 49 årig mand fra Greve, viste det sig at han var efterlyst til fremstilling for fogeden, hvorfor han blev anholdt og indbragt til stationen og senere overgivet til Midt og Vestsjællands Politi.