Skælskør: En 19-årig mand blev i nat standset i en stjålet bil på Sorøvej i Skælskør.
Kort før klokken fire standsede politiet en VW Golf på Sorøvej i Skælskør.
Bilen, der var forsynet med stjålne nummerplader, var den 21. juli meldt stjålet fra Bredahlsgade i Slagelse.
Føreren – en 19-årig mand fra Slagelse – havde ikke noget kørekort, og han blev derfor sigtet for tyveri af bilen og for kørsel uden førerret.