30. april 2024

Jaloux mand ringede og truede tidligere kærestes eksmand

En 54-årig mand fra Holbæk blev onsdag anholdt på ny for trusler på livet. Det skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Den 54-årige mand ringede onsdag til sin tidligere kærestes eksmand, som hun var gået tilbage til, og truede med at slå ham ihjel.

Den 54-årige blev derefter anholdt og sigtet for at have fremsat trusler på livet. Det var anden gang at manden blev anholdt for trusler på livet. Første gang skete i julen hvor han truede både sin tidligere kæreste og hendes eksmand med et luftgevær.

– rl

Læs også: