Hillerød: Sent i aftes trængte to mænd ind i hjemmet til en 65-årig mand og en 59-årig kvinde på Hestehavevej i Hillerød.
Den 65-årige mand havde ved 23-tiden hørt noget stjøj uden foran huset. Da han åbnede entredøren for at gå ud for at undersøge hvor støjen stammede fra, han skubbet baglæns ind i entréen med voldsom kraft så han faldt på gulvet.
To maskerede mænd trængte ind i hjemmet, hvor de truede deres ofre med maskinpistoler og bagbandt dem med strips.
Røverne tog derefter en mængde kontanter fra stedet, inden de flygtede til fods i nordlig retning, oplyser Nordsjællands Politi.
Gerningsmændene beskrives som:
A: mand, ca. 30 år, ca. 180 cm. høj, slank af bygning. Iført mørkt tøj og gummisko. Iført elefanthue. Talte dansk.
B: mand, ca. 30 år, ca. 175 cm. høj, almindelig af bygning. Iført mørk hættetrøje eller jakke med hætte, gummisko med hvide kanter, talte dansk.